En Fakta-butik med det absolut største varesortiment inden for kæden flytter ind i SuperBrugsens nuværende lokaler i Aulum midt i marts. Salgschef i Fakta-kæden, Keld Larsen, fortæller, at der bliver bake-off, og at man vil forsøge at indføre en gruppe af lidt finere varer, som ellers tilhører SuperBrugsens normale sortiment.
Det skriver Herning Folkeblad.
Men en slagter må kunderne kigge langt efter, for det er der ikke mulighed for i en discount-forretning. Ifølge Keld Larsen er der lagt op til, at der skal nyansættes fem medarbejdere i butikken.